SOUNDSRIGHT
Referencer

Referencer

NYLIGE PROJEKTER


Her er et par udvalgte projekter, forestillinger, koncerter og produktioner, jeg har medvirket i den seneste tid. Denne side vil løbende blive opdateret som der kommer nye produktioner og nye anmeldelser.

Fantasy teater for tweens og teens - Forestillingen Vildheks spiller lige nu på Bellevue teateret, og det er fantastisk historiefortælling for både unge og voksne. SOUNDSRIGHT har stået for opdatering og tilretning af det eksisterende lyddesign samt lydteknisk opsætning af forestillingen.

#OperaHarmony - Internationalt Social Distancing kunstprojekt


Producent og instruktør Ella Marchment fik idéen, og det voksede sig hurtigt stort. 20 mini-operaer, som er skrevet, optaget, filmet og redigeret sammen på tværs af landegrænser uden at nogen af deltagerne har mødtes fysisk.
SOUNDSRIGHT fik opgaven med at vejlede de mange musikere og sangere i at optage dem selv, samt at hjælpe de enkelte teams med at sætte optagelserne sammen til et færdigt produkt.


SILAS BJERREGAARD - Dansk musik i smukke omgivelser


I foråret 2020 fik SOUNDSRIGHT æren af at tage med Silas Bjerregaard, Lasse Boman og Henrik Hamilton på tur rundt og spille kirkekoncerter rundt omkring i Danmark. Kirkerne lagde smukke og stemningsfulde rum til Silas' stemme og de flotte arrangementer, med den flotte klang og historiske rammer. 


PETER & ULVEN - Carl Quist Møller og Copenhagen Phil


Historien om Peter og Ulven tegnet og fortalt på storskærm af Carl Quist Møller over de smukke toner af Prokofiev's musik fra 1936, smukt leveret af Copenhagen Phil - hele Danmarks symfoniorkester. Jeg stod for den tekniske opsætning af lyd og video til Bellevueteatrets opsætning af denne flotte forestilling.


TRYL - Copenhagen Opera Festival


Den engelske instruktør Ella Marchment påtog sig opgaven at formidle Mozarts Tryllefløjten i børnehøjde til Copenhagen Opera Festival. Det blev til en spændende nyfortolkning, med virtuelle medspillere i videoformat og flotte indspilninger af den fængslende musik. Jeg stod for teknisk design, lyddesign og opsætning af de mange videoelementer, så de kunne indpasses naturligt i forestillingen og spille sammen med skuespillerne på scenen. Forestillingen var på en lille tur i 2018, og i 2019 spillede den uden for på arealet bag BLOX på Kalvebod Brygge i København.


2021 var året med de mange online koncerter. SOUNDSRIGHT har produceret koncerter med Christopher, Annika Aakjær, Ida Corr, Hjalmer, Jung, Mads Langer, Calby, Pernille Rosendahl, Nils Lan Doky  og mange flere. Det var en ny måde at mødes om kulturen på, og en spændende måde at mærke at fællesskab, kærlighed og skabertrang rækker over selv meget stanhaftige barrierer.

Drive-in koncert med Wafande - Live oplevelser under Corona 


Landet er under social distancing guidelines, men kunsten kan ikke stå stille. SOUNDSRIGHT hjalp Wafande og hans hold med at gennemføre den planlagte koncert på Bellevueteatret, men udenfor, og publikum blev i deres biler. Vi sendte koncerten over FM radio direkte ind i bilerne, som til gengæld dyttede og kørte med vinduesviskerne for at vise deres begejstring, både under og mellem numrene.


PERNILLE ROSENDAHL - Live Stream koncert under karantænen


Det er svært at holde koncerter når man ikke må samles, men Pernille Rosendahl allierede sig med producer og guitarist Søren Vestergård og cellist Bastian Schneider, og gav så SOUNDSRIGHT et kald.

Vi sørgede for at koncerten blev transmitteret live på en gang til både Facebook, Twitch, Youtube og Instagram, hvor koncerten i alt nåede ud til et par tusind seere.
Der blev i løbet af koncerten samlet ind til Danner, som hjælper voldsramte kvinder.


DANISH DESIGN - Nyskabende dansk ballet


Koreografen René Vinther fortæller historien om designerens kamp med inspirationen i en gennemkomponeret sommerballet med musik af Jesper Mechlenburg og Mike Sheridan. Jeg stod, sammen med de to komponister, for at tilpasse kompositionerne til teatersalen, og skabe de lydtekniske rammer for balletten.


Den Evige Ild - Original dansk musical i verdensklasse


Thomas Høg og Sune Svanekiers flotte historie om 1500-tallets kampe mellem protestanter og katolikker tilsat Lasse Aagaards utroligt flotte kompositioner. Jeg overtog i 2019 lyddesignet i 11. time, og havde dermed til opgave på kort tid at færdiggøre lydsiden af forestillingen, og få den flotte musik til at gå i ét med fortællingen, og få lydeffekter og timing til at hænge sammen med skuespillet på scenen. Det blev en rigtig flot forestilling. Forestillingen blev genopsat i 2020, hvor SOUNDSRIGHT var med igen sammen med lyddesigner Thomas Goschebart.


MUSIKALSKE REFERENCER


Her finder du en række referencer til musikalske projekter som jeg på den ene eller den anden måde er eller har været en del af.

JONAS ROSE - Eget soloprojekt


Dette er mit eget musikalske soloprojekt, hvor jeg skriver sange om tanker og følelser som rører sig i mit liv. Det bliver løbende opdateret med nyt materiale.

DU VIL VÆRE FRI - Single af René Kowalczyk


René havde skrevet dette flotte nummer, og spurgte om jeg ville komme forbi studiet og lægge bas på. Det ville jeg naturligvis gerne! Og jeg synes selv resultatet blev ret godt.

THE DIETRICHS - Musikvideoer med fortolkninger af covernumre


The Dietrichs ville gerne ud at spille med deres retro-pop koncept, og spurgte om jeg kunne hjælpe med at optage og filme en række numre til promotion.

ELIZABETH TAYLOR - Single af Jonas Benjamin


Jonas Benjamin relancerede karrieren med sommerhittet Elizabeth Taylor, og jeg var en tur forbi Medley Studio og lægge bas på nummeret. Det blev spillet en del på P3 i sommeren 2014.